Fiskeri på Arresø

Lystfiskeri er tilladt på Arresø. Der kan fiskes fra de steder, hvor der er lovlig offentlig adgang og fra båd. Bredzonen ikke må befærdes.

For fiskeri fra is gælder særlige regler.

Alle lystfiskere der er 18 - 65 år skal have et lystfiskertegn. Lystfiskertegnet kan købes på nettet, læs mere herom på Fiskedirektoratets hjemmeside

Den erhvervsmæssige benyttelse er hovedsagelig knyttet til et betydeligt erhvervsfiskeri, hvor ål og sandart er de økonomisk vigtigste fiskearter, men også udnyttelsen af rørskæret og benyttelsen af søens afstrømning til kølevand har en vis betydning. Søen er af fredningsmyndighederne udpeget som et nationalt biologisk interesseområde og endvidere som EF-fuglebeskyttelsesområde.

Søens økologiske tilstand er imidlertid ikke god. Som følge af spildevandstilledning fra især Lyngby Å, Æbelholt Å og Pøleåen er søen stærkt kvælstof- og fosforbelastet. Hovedstadsrådets recipientundersøgelser 1976-81 viste med al tydelighed den forringede balance, som kun kan forbedres ved en omfattende spildevandsrensning.

Arresø grænser op til fire kommuner (Frederiksværk, Helsinge, Hillerød og Skævinge). Arresø har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø Kanal i Frederiksværk. 

Der er en lang række tilløb til Arresø, hvoraf  Pøleå er det mest betydende. Især langs Arresøs vestside er der flere højdedrag (bl.a. Maglehøj ved Frederiksværk og Arrenakke Bakker), hvorfra der er en fornem udsigt over søen. Øst for Frederiksværk strækker halvøen Arrenæs sig ud i Arresø.

Fiskeri
Arresø har en stor bestand skalle, brasen, sandart og ål. Af andre fisk kan nævnes gedde, aborre, løje, rudskalle og hork. Sandarten, som blev udsat i 1927, er en særdeles fin spisefisk. Den er kendt for at have en meget svingende bestandsstørrelse. 1996 og 1997 var særdeles gode yngelår for sandarten. Fiskene har nu vokset sig store, og i 2001 blev det anslået at 24% af fiskemassen udgjordes af sandart, kun overgået af skaller og brasen. Der er kun få af de naturlige rovfisk gedder og aborrer, da de klarer sig dårlig i det uigennemsigtige vand. Fiskeriet er bortforpagtet til erhvervsfiskeri, og foruden sandart og skidtfisk (brasen m.m.) fanges der en del ål.

Fugleliv Arresø

Stor skallesluger han og hun

Rørhøg med redemateriale.

Fuglelivet er stærkt påvirket af forureningen. Der er således kun få svaner. Disse lever af bundplanter, men dem er der ikke mange af på den mørke søbund, som algerne forhindrer sollyset i at trænge ned til. Til gengæld ses mange måger, hejrer, skarver og hvis du er heldig fiskeørne.
I bredzonen er der et meget rigt men ofte skjult fugleliv med gæs, ænder, rørhøge, rørdrum, og blishøns. Om foråret høres gøgen, og om efteråret store flokke af svaler og stære, der overnatter i tagrørene.

Arresø er EF-fuglebeskyttelsesområde for ynglende rørdrum, rørhøg og fiskeørn, samt for stor skallesluger som trækgæst.

Havørnen har i 2009 slået sig ned i Nejede Vesterskov. Den ses nu dagligt jage over Arresø.
.

I 2011 har Naturstyrelsen bygget en lang træbro gennem ellers ufremkommelig ellesump og rørskov til en udsigtsplatform på kanten af Arresø.

Habitatområde

Arresø er udlagt som EU-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Læs mere om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside. Her finder du også udpegningsgrundlaget for Arresø m.m.

Badning

Der er udstedt badeforbud for hele Arresø
Se Hillerød Kommunes hjemmeside om badevand.

 

Avderød-halvøen, Arrenæs

Arresøens opland er indtegnet med rødt, afstrømningen sker gennem Kanalen i Frederiksværk

Avderød-halvøen, kaldet Arrenæs, strækker sig fra amtsvejen Hillerød - Frederiksværk ud i landets største sø, Arresø. Egnen omkring Arresø er præget af en række forskellige landskabsformationer, hvoraf flere er sjældne i Østdanmark både mht. hyppighed og udstrækning.

Størstedelen af de omgivende landarealer udgøres af sidste istids morænelandskaber, men herudover findes udbredte efteristidsformationer, der er et resultat af landhævninger, havstigninger, vand- og vinderosion samt hav- og ferskvandsaflejringer m.v.

Den centrale og sydlige del af halvøen består af et højtliggende, stedvist kuperet terræn med højeste punkt Maglehøj, 70 m o.h., mens den nordlige del består af et lavereliggende, jævnt kuperet terræn med højeste punkt Lille Maglehøj, 27 m.o.h.

Halvøen fremtræder i øvrigt som et kuperet landbrugsland med stor landskabelig variation, fremkaldt af et samspil mellem dyrkede marker, græsningsjorder, skove, småbevoksninger, levende hegn samt enge og vådområder. Jordbundsforholdene er stærkt varierende. Den bedste landbrugsjord findes på den nordlige del, mens de lette jorder i øvrigt dominerer. Af større skove findes Auderød Skov (72 ha) og Sonnerup Skov (61 ha) - begge overvejende løvskove.

Til området knytter sig betydelige naturvidenskabelige og historiske interesser. En række lokaliteter er af særlig biologisk interesse, specielt vådområderne Nørremosen og Dronningholm mosen samt hele søbræmmen. Der er således et rigt planteliv med flere sjældne arter, og hele området med søen er af stor betydning som yngle- og rasteplads for et stort antal svømme- og vadefugle.

På halvøen findes 12 fredede bronzealderhøje, hvoraf flere i kraft af deres placering på højdepunkter er meget dominerende i landskabet. Voldstedet Dronningholm indeholder udgravede ruiner fra en kongelig borg, der i flere århundreder har fungeret som sæde for en lensmand. Borgen, der er opført i middelalderen, menes nedrevet i det 16. århundrede, og ruinerne er for nylig restaureret.

Allerede i 1945 blev størstedelen af halvøen pålagt en tinglyst fredningsplan, som dog ved naturfredningsloven i 1975 blev ophævet. i årene forinden havde staten med henblik på sikring af de værdifuldeste arealer påbegyndt opkøb af ejendomme; første køb i 1967, og i perioden frem til 1976 erhvervedes 8 landbrugsejendomme og enkelte småarealer med et samlet areal på 254 ha. Fra 1976 er administrationen henlagt under Tisvilde Statsskovdistrikt, der inkl. de 2 skove administrerer 387 ha af halvøens ca. 860 ha.

De dyrkede landbrugsarealer er alle bortforpagtede til lokale landmænd, mens bygningerne er udlejede til forskellige formål, bl.a. spejdercenter (Ellehavegård), ridecenter (Fuglsanggård). l 1977 udsendte fredningsplanudvalget for Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter et "Forslag til landskabsbevaring og rekreativ udnyttelse", som har dannet grundlag for den hidtidige administration af området.

Flodemål i Arresø
Søen, der har et overfladeareal på 40,7 km2, ejes ligeledes af Miljø- og Energiministeriet ved Tisvilde Statsskovdistrikt. l stenalderen fremtrådte såvel Arresø som Roskilde fjord som brede, lavvandede havarme, adskilt af en højderyg med Arrenakke som yderste næs, men senere landhævninger afspærrede forbindelsen til Kattegat. En voldsom sandflugt i 15- og 1600-tallet afskar yderligere søens naturlige afløb til Roskilde Fjord, og i 1717-19 blev der gravet en kanal til fjorden ved Arresødal, omkring hvilken Frederiksværk by er opstået.

 

Søens vanddybde er beskeden; i gennemsnit 3 m og ikke over 6 m, og der er som følge af en høj koncentration af planktonalger (grønalger) en meget lav sigtdybde; i gennemsnit 30-40 cm. En rørskov bestående af tagrør og dunhammer forekommer næsten overalt og dækker ca. 7% af søens areal. Arresø er af stor erhvervsmæssig, fredningsmæssig og rekreativ betydning.

Skydefelt

Søværnets Grundskole havde syd for Auderød Skov indtil skolens flytning til Frederikshavn nogle skydebaner, hvis fareområde strakte sig langt ud over Arresø. Når der blev skudt, måtte der ikke ske færdsel i fareområdet. Skydeområdet er nedlagt, og afmærkningen er nu fjernet.

Arresødalbroen

Vandstanden i Arresø for henholdsvis sommer og vinter er oprindelig vedtaget i 1832 og indhugget i Arresødalbroen. Flodemålsmærket sidder ca. 4,27 meter over havet.
I vinterhalvåret måtte vandet ikke stige herover, i sommerhalvåret medio maj til 1. oktober skulle det stå 12" under.

Arresødalbroen, det er her søens vandstand reguleres

Den nuværende vandstand er fastsat ved en landvæsenkommisionskendelse d. 4 oktober 1977 i forbindelse med ombygning af den eksisterende sluse ved broen. I kendelsen siges bl. a.:
Det kan iøvrigt oplyses, at slusen vil blive indrettet med en maksimal åbningshøjde på 2,05m svarende til 0,62m over vinterflodemålet, kote 4,28m o.d.n.n.
Ved manøvringen af sluseanlægget vil der blive taget hensyn til Landvæsenkommisionens henstilling fra 3. juli 1962, om at Arresøens vandspejl ikke bør overstige kote 3,97m o.d.n.n.
Når vandstanden i Arresø er over 3,97 DNN (svarer til 3,90 DVR90) ved Arresødalbroen er sluserne altid helt åbne.

Historie

I stenalderen var Arresø en lavvandet fjord, der også omfattede de omliggende moser Ryeng, Ellemosen og Lille Lyngby Mose mfl.
Gennem et smalt sund over Sandet, Karsemosen og Melby Overdrev stod fjorden i forbindelse med Kattegat.

Ved strandvoldsdannelser og landhævning afspærredes fjorden efterhånden fra havet og blev til en ferskvandssø med afløb ad Arrenakke Å til Roskilde Fjord.

Arresø er det faktiske grundlag for Frederiksværk, der blev Danmarks første egentlige industriby. I 1600-tallet tilsandede det gamle afløb, og efter flere oversvømmelser i 1703 til 1714 gravedes den nuværende kanal fra Arresø til Roskilde Fjord. Den var færdig i 1719 og sikrede en stabil vandstand i Arresø. I 1728 så man muligheden for at udnytte vandkraften. Der blev foretaget en opstemning, og man byggede en agatslibemølle. Industrien udviklede sig bl.a. til en fabrikation af kanoner og krudt. I dag leverer Arresø kølevandet til Det danske Stålvalseværk.

Dronningholm Borgruin ligger på Arrenæs med udsigt til Vinderød Kirke

Dronningholm

Dronningholm blev anlagt omkring år 1200. Den blev bygget på en holm, omgivet af en vandgrav og ringvold. Du skal forestille dig Arresø dengang var noget større end i dag.

Valdemar Atterdag satte forskellige lensmænd på borgen og langt senere overtog dronning Margrete I borgen. Fra 1520 sad ærkebiskop Gustav Trolle på borgen. Han nægtede at give afkald på borgen da Frederik I kom til magten. Det resulterede i en væbnet overtagelse, men desværre fik borgen herefter lov at forfalde.

Ladegården lå ca. 200 m nordøst for borgen inde på land.

I 1933-39 udgravede Nationalmuseet resterne af Dronningholm og denne detalje fra en af murene dukkede op.

Vandkvalitet

Industrialiseringen og indførelsen af de vandskyllende klosetter omkring 1920 var en alvorlig belastning for Arresø, men først i 1950´erne gik det for alvor galt. I et halvt århundrede modtog Arresø spildevandet fra omegnskommunerne Helsinge, Hillerød, Frederiksværk og Skævinge, og Arresø er i dag en af landets mest forurenede søer.

På grund af en høj næringsstofkoncentration er algemængden meget stor, hvilket giver vandet en karakteristisk mudret grøn farve med meget lille sigtedybde (20-40 cm). Siden 1989 er Arresø undersøgt årligt som en del af det nationale overvågningsprogram. I 2002 opfyldte Arresø ikke målsætningen, selv om tilstanden er blevet bedre de seneste år. Grunden til at Arresø har det bedre, er primært at tidligere tiders massive forurening med spildevand fra byerne er reduceret markant gennem udbygning af de kommunale renseanlæg. Ligeledes er der i oplandet til Arresø stillet krav til spildevandsrensningen på enkeltejendomme og der er i oplandet etableret fire ud af fem planlagte søer eller vådområder, der skal tilbageholde fosfor.